Danmarks Mediemuseum – en ny digital fortælling
SHRPA og Digitales er stolte af at kunne annoncere vi er udvalgt som leverandør af en række omfattende installationer på Danmarks Mediemuseum, en del af Brandts i Odense. Museet vil i august 2010 åbne dørene til en helt ny digital medieoplevelse, hvor gæsterne får mulighed for at producere forskellige typer output, der normalt er komplicerede i professionelle broadcast-miljøer.
Udfordringen for SHRPA og Digitales ligger i at gøre teknikkerne brugervenlige og forståelige for alle og samtidig styre strømmen af output til forskellige kilder og på tværs af installationerne – en udfordring vi glæder os til at tage op og løse tilfredsstillende.
SHRPA og Digitales indgår i AM Production A/S, som er et stort velrenommeret multimediehus i Aalborg, og har mangeårig erfaring med og indsigt i selvsamme teknikker vi her skal hjælpe Danmarks Mediemuseum med at formidle. Det giver os en enorm styrke til at løfte en opgave af denne volumen og kompleksitetsgrad, da vi kender alle detaljer i enhver henseende på forhånd.
Vi kommer til at arbejde med en masse spændende teknologi til dette koncept, ikke mindst vores digitale billetterings-system. Projektet for Danmarks Mediemuseum passer dermed perfekt til Digitales’ profil og den type leverancer vi ønsker – og elsker – at arbejde med. Teknologisk innovation, anvendelig formidling og tilstræbt brugervenlighed bliver vores succeskriterium i denne travle sommer vi nu går i møde.